Teater ved Slusen denne weekend

Giv jeres børn og jer selv den oplevelse at bevæge jer over til Slusen, hvor den internationale Teatergruppe OM i dag kl. 16.00 og kl. 20 samt i morgen søndag kl. 14 viser deres forestilling Ophav. Fire dristige performere balancerer, flyver og forvandler med luftakrobatik, liniedans og live-musik slusen til et svirrende samlingspunkt.

I dag Lørdag kl. 18 spiller InCan Compagny deres cirkusforestilling »Planck« beregnet på børn fra 6 år og opefter samt voksne. Forestillingen spilles i det lille cirkustelt til højre for bådværftet på Slusen. Der spilles ikke søndag.

Der er gratis adgang til begge arrangementer.