Mini Teater Festival for børn i vinterferien uge 7

Tirsdag den 16. februar kl. 14.00
Sansehallen, Støberigade 3-7, 2450 København SV.
Mis med de blå øjne.
Comedievognen.
Aldersgruppe: 3 – 6 år.
Fortællingen om den lille modige mis, der gik ud i verden for at finde landet med de mange mus. For selv om man har blå øjne, kan man sagtens være lige så meget kat og mindst lige så god kat, som alle dem med gule øjne. Det er stadig værd at huske. Egon Mathisens børnebogsklassiker fra 40’erne i Comedievognens humoristiske og stemningsfyldte dramatisering.

Onsdag den 17. februar kl. 14.00
Sansehallen, Støberigade 3-7, 2450 København SV.
Landet Under.
Teatergruppen Zerum. Zenekunst for børn og Unge.
Aldersgruppe: 7 år og opefter.
Rose på 8 år har mistet sin bror Milo. Hun føler, at det er hendes skyld, at mor og far er kede af det. Hun forestiller sig, at Milo nu er i Landet Under, hvor han er fanget af Mørkets Herskerinde. Rose begiver sig ud på en rejse for at befri Milo, så alle kan blive glade igen. Skuespillerne og dukkeføreren tager os med i en rørende historie om at komme videre ved at handle, med hjælp fra legens og fantasiens befriende kraft.

Torsdag den 18. februar kl. 14.00
Beboerlokalet, Thad Jones Vej 2, 2450 København SV
Den standhaftige tinsoldat.
Teater På Hjul.
Aldersgruppe: 3 – 6 år.
H.C. Andersens eventyr om Tinsoldaten, der endelig får sin danserinde for evigt og altid. Fortalt på en ny overraskende måde med dukker, genstande og musik.

Fredag den 19.februar kl. 14.00
Beboerlokalet, Thad Jones Vej 2, 2450 København SV.
Nattergalen.
Andersens Kuffert Teaterforestillinger.
Aldersgruppe: 3 – 9 år.
I teaterstykket Nattergalen bliver børnene inviteret til Kina og til den kinesiske kejsers slot.
En poetisk historie om skønheden i det enkle, som både bliver fortalt musikalsk og eventyrligt.

Priser: 50 kr. for børn. 100 kr. for voksne.

Billetbestilling: MobilPay 23 43 50 50. Husk at oplyse antal børn og voksne samt forestilling.

Har du ikke adgang til MobilPay, så send din bestilling til bestyrelsen@sab-askholm.dk

Med venlig hilsen
Jørgen Green

Mini Teater Festival plakat, facebook