Glasværn, skattesag samt byggeri på Danicagrunden

Glasværn
Byggeskadefonden har valgt firmaet Zederkorp A/S til at udføre udskiftning af glasværn ved de franske døre samt trappeopgangene i gården.

Byggeledelse og fagtilsyn varetaget af Niels Kahr Mathiesen, TNT arkitekter.

Arbejdet vil starte i marts og forventes afsluttet i medio april. Vi får senere en mere nøjagtig tidsplan.

Alle glasværn vil blive blive opsat i en højde på 120 cm. fra gulv.

Det meste arbejde vil blive udført udefra, men nogle steder vil det være nødvendigt at komme ind i lejligheden for at foretage udskiftningen. Vi får senere en plan over hvilke lejligheder, det drejer sig om, som de skal ind i.

Beboerne vil blive varslet en måned før arbejdet påbegyndes.

Skattesag – honorar
I en dom fra Østre Landsret er det fastslået, at en andelsboligforeningen kun skulle betale 30.000 kr., selvom prisen i første omgang lød på 200.000 kr. Det skyldes, at advokatfirmaet havde benyttet sig af kontrakter, hvor de fik en procentdel af udbyttet i stedet for et fastsat beløb. Da dette stride med bekendtgørelsen om god skik for juridisk rådgivning, blev beløbet nedsat.

For Askholms vedkommende har KAB oplyst, at honoraret til det pågældende firma har udgjort 333.295.51 kr.

Jeg havde sat punktet på SAB’s repræsentationsmøde den 25. januar 2018, hvor vicedirektør Jens Strøm fra KAB mødte op og redegjorde for forløbet og mulighederne for at gøre krav gældende i forhold til advokatfirmaet.

Dommen fra Østre Landsret vedrørte en andelsboligforening, hvor andelsboligforeningen i juridisk forstand bliver betragtet som almindelig forbruger i forhold til advokatfirmaet, og afgørelsen kan derfor ikke bruges i forhold til vores sag, hvor aftalen med advokatfirmaet er indgået mellem to professionelle virksomheder (KAB/SAB og advokatfirmaet), og hvor aftaler er bindende, selv om de er til ugunst for os.

Når man havde indgået en aftale med advokatfirmaet om en procenttuel andel af udbyttet i stedet for et fastsat beløb skyldes det, at man i en del af de ca 300 sager, som man havde bedt firmaet om at undersøge, ikke forventede, at der var tale om større beløb. Herudover havde man en forventning om, at en procentuel aftale ville en større arbejdsindsats og resultat end et fast honorar. Samarbejdet med det pågældende advokatfirma var nu opsagt, men også i forhold til det nye advokatfirma, har man indgået en aftale om procenttuel afregning, men med en lavere procentdel end den, som var aftalt med Rafn & Søn.

Jeg fastholdt min kritik af aftalen, men aftalen blev forsvaret af den tidligere formand, som havde indgået aftalen.

Vi får mulighed for at drøfte sagen på det kommende afdelingsmøde den 18. april 2018.

Byggeri på grunden syd for miljøstationen
Grundejerforeningen har modtaget nogle tegninger, som viser det kommende byggeri på grunden syd for miljøstationen. Som det fremgår af de vedhæftede tegninger er der forslag om, at det nuværende træhegn bliver reduceret til 1 meter henholdsvis 1,80 meter (ud for miljøstationen) og at hegnet nogle steder vil blive fjernet på strækningen.

Hvis I har synspunkter på forslaget, som vil blive drøftet på grundejerforeningens møde den 6. februar 2018, så send dem til bestyrelsen via mail: bestyrelsen@sab-askholm.dk

Grænseflade
K_K02_BX_H0_100
K_K01_BX_H2_210
TL_K02_02_K002

Med venlig hilsen

Jørgen Green