Fælles gårdsfest med ejerforeningen den 27. august i forbindelse med Kulturhavn 2016

Gårdlauget har bevilget 7.000 kr. til afholdelse af en fælles gårdfest den 27. august. Der vil blive musik for de voksne og underholdning for ejendommens børn.

Man skal selv medbringe mad. Drikkevarer vil kunne købes til indkøbspris, hvis man er tilmeldt arrangementet eller kan medbringes. Der vil blive opkrævet et mindre beløb ved tilmelding til at supplere tilskuddet fra gårdlauget og for at få styr på antallet af deltagere.

Der vil blive mulighed for bruge gas-grill.

Program
13.00 Fællesspisning i gården med medbragt mad og mulighed for selv at grille.
14.00 Andersens Kuffert Teater opfører Fyrtøjet af H.C. Andersen (3-9 år).
15.00 Koncert med komponisten, sangeren og musikeren Jens Lysholt.
Pris: 25 kr. for børn, 50 kr. for voksne.
Betaling via mobilpay på 23 43 50 40 senest 8. august 2016.
Tilmelding: Af hensyn til planlægningen og gennemførelsen af arrangementet er det vigtigt, at tilmeldingsfristen og betalingsfristen overholdes. Så gør os en tjeneste og tilmeld dig/jer så hurtigt som muligt.

Andersens Kuffert Teater
med Henrik Rosenqist Andersen er et opsøgende teater. Der bliver spillet der, hvor børnene opholder sig til hverdag. Børnene bliver indbudt til at deltage aktivt i forestillingen.

Griep – hovedpersonen i historie Fyrtøjet af H.C. Andersen – er en trold som bor i en skov i nærheden.
Griep fortæller en historie fra sin dagligdag. Han fortæller vidt og bredt om, hvordan han lærte Ildgla – den smukkeste heks i hele skoven – at kende. Han fortæller om en sovende skønhed og hvordan han – ved hjælp af et fyrtøj – får guld, gyngeheste og andre dejlige ting. I forestillingen blandes fantasi og virkelighed på en eventyrlig måde, som gør at Børnene tager det de oplever med sig hjem, og ved deres næste besøg i “Grieps skov i nærheden” bygger videre på handlingen.

Jens Lysdal
er en af Skandinaviens dygtigste guitarister og én af Danmarks store og personlige stemmer og kompositør i én og samme person.

Jens Lysdal har været på den danske musikscene i snart en halv menneskealder og altid kompromisløst på jagt efter lige præcis dén lyd, der definerer dén historie og den stemning han vil formidle.

Han har i mange år turneret i flere formater fra duo op til sit store seksmandsorkester, men efter flere solo-turnéer i Tyskland og Holland har han nu også fået smag for at stå alene på scenen. Et format der giver endnu mere plads til hans spil, hans varme og unikke stemme samt hans kompositioner.
Du kan læse mere om Jens Lysdahl og høre eksempler på hans musik og sange på Jens Lysdals hjemmeside