Askholm

Askholm består af 69 boliger fordelt på 20 forskellige indretninger, således at dagslyset udnyttes optimalt. De fleste af lejlighederne er indrettet med 1-3 værelser og køkken-alrum og alle lejligheder har altan eller terrasse.

Bebyggelsen er opført som en del af karré omkring et gårdrum, som er fælles med daginstitutionen og Ejerforeningen Askholm.

Der er dørtelefon, elevator og parkeringskælder.

Der er installeret fællesantenneanlæg med tilslutning til YouSee A/S, som står for service af anlægget. Der kan tilsluttes trådløs router til anlægget, men du tegner selv abonnement vedrørende internet, anskaffelse af router og valg af tv-programmer hos YouSee eller en anden udbyder.

Herudover er der etableret billigt og ultrahurtigt internet i alle ejendommens lejligheder i et samarbejde med Andels.net. Det er en hurtigere og billigere forbindelse end den, som YouSee og andre tilbyder, men det er op til dig selv, om du vil indgå aftale med Andels.net om levering af internet.