Utætte vinduer og døre, kuldebroer m.m.

Bestyrelsen har fået nedenstående henvendelse fra en beboer vedr. utætte døre og vinduer, kuldebroer samt mug/skimmelsvamp m.m.

Hvis I har tilsvarende problemer bedes I sende et mail til bestyrelsen med oplysning om jeres adresse, så vil vi drøfte sagen i bestyrelsen og foranledige en undersøgelse af problemerne.

Beboeren skriver bl.a.
1. Stuen – vinduet ud mod vejen (Sluseholmen).
På de store vinduer, som ikke kan åbnes og lukkes, slutter listen ikke tæt i mellem rammen og selve vinduet. Der er flere steder, hvor man kan føle, at der kommer kold luft ind, og man kan faktisk også høre det som vejstøj, hvor det lyder som et vindue, som er en lille smule åbent med susen. I forhold til netop det med vejstøj, så bemærkede vi, at denne blev mere tydelig, da temperaturen faldt her i efteråret, hvilket måske kan indikere, at vinduet slutter relativt tæt, når det varmt, og materialerne har udvidet sig og omvendt, når det er koldt.

2. Borede huller i selve vinduesrammen flere steder, blandt andet i soveværelset ind mod gården

Jeg bemærkede, at der er blevet boret huller i selve vinduesrammen(de formentligt konstrueret sådan), i forbindelse med et blæsevejr, hvor plastikplomberingen stod og gav en rislende lyd, og tager man plastikplomberingen ud, er det tydeligt, at der bliver trukket luft ind den vej.

3. Kuldebroer flere steder
Især i soveværelset, hvor det også virker som om, der bliver trukket luft ind nede ved gulvet. Det kan mærkes på gulve nær den fransk altandør og indikerer at der formentlig er steder med manglede isolering og utætheder. I vores lejlighed er det tydeligt i soveværelset – hvor temperaturen nede ved gulvet er 3-4°C lavere end temperaturen ved altandøren ind mod gården, og det er ikke mit indtryk at utætheden er relateret til en gummiliste på døren da den ser intakt ud.

4. Mug/skimmelsvamp på selve vinduesfugerne
Først troede jeg, at det var på grund af de tidligere beboere måske altid havde trukket gardinerne for og manglede udluftning, men jeg tror nærmere, at det er resultatet af dårlige vinduer og naturlig kondensering – de er altid lidt fugtige i vinter halvåret. Og vi er selv opmærksomme på at få tørre vand væk på fugerne.

Vi har desuden bemærket, at i stuen ud mod altanen/gården virker det som om, vinduerne slutter tæt og isolere bedre end resten af lejligheden.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen