Cykelstativer

Efter diverse forsinkelser er cykelstativerne ud for Dexter Gordons Vej 1 sat op, men desværre viser det sig, at man har sat nogle skråstillede cykelstativer op, som gør, at fortovet bliver indsnævret. Vi har gjort grundejerforeningen opmærksom på fejlen og forventer, at de bliver udskiftet med de rigtige stativer.

Venlig hilsen
Bestyrelsen

Udskiftning af cykelstativer

I næste uge genoptager man arbejdet med at udskifte cykelstativerne ud for Dexter Gordons Vej 35, Dexter Gordons Vej 11 og Dexter Gordons Vej 1 i den nævnte rækkefølge.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

Efterlysning af borehammer fra værkstedet og sortering på miljøstationen

Hej

Hvis nogle har lånt borehammeren, så er det vigtigt, at udlånet bliver skrevet på tavlen i værkstedet, og at borehammeren kommer tilbage inden for 1 uge, da den er meget efterspurgt.

Ensto har overtaget ansvaret for renholdelse af miljøstationen og i den forbindelse, har jeg udarbejdet en oversigt over, hvor de forskellige affaldsgrupper skal hen. Et skilt vil senere blive sat op på stationen, men her er oversigten:

Hvor skal det hen, miljøstationen

Mvh
Bestyrelsen

Vedr. installation af 1000/1000 Mbit og ny switch

Til alle, som har internetabonnement hos Andelsnet.

Efter beslutning i afdelingsbestyrelsen og drøftelse med KAB er det aftalt med Andelsnet, at vores internetforbindelse opgraderes med en ny switch til 1000/1000 Mbit. Udgiften dækkes af foreningen af de midler, som vi har stående til internet.

Der vil være minimal nedetid i forbindelse med skiftet, og I vil senere få besked om, hvornår skiftet sker.

Prisen for de 1000/1000Mbit vil være 120 kr. pr. md. med leje af premium router 150 kr. pr. md.

Nye brugere skal stadig betale 250 kr. i startgebyr.

Jeres nuværende router kan fortsat bruges, og ny indstilling er ikke nødvendigt. Opstår der problemer, vil Andelsnet hjælpe til med at løse problemet.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen