Julearrangement – El-biler – Trykluftpumpe til cykler!

JULEARRANGEMENT

Der bliver desværre ikke Store Bagedag for ejendommens børn og forældre i år, da vores trofaste hjælpere har meldt afbud.

Men søndag 3. december klokken 16.00 tændes juletræet med musik og julesange med Søren Spondex (guitar og sang) og Thomas Nielsen (keyboard) samt saftevand, glögg og æbleskiver i gården.

Vi vil blive glad for en tilmelding for at kunne bedømme, hvor mange æbleskiver, saftevand og glögg, vi skal producere. Send besked om antal deltagere (børn og voksne) på bestyrelsen@gaardlauget-askholm.dk, så gør I os og jer selv en stor tjeneste!

Alle beboere er velkomne!

EL-BILER
I ejerforeningen Askholm har en beboer fremsat ønske om at få opstillet i parkeringskælderen en el-stander til El-biler. I den forbindelse er bestyrelsen interesseret i at vide, om der nogle af jer i vores afdeling af Askholm, har planer om at gå over til El-biler inden for det næste år. Send et mail til bestyrelsen@sab-askholm.dk, hvis du har planer om at anskaffe dig en El-bil inden for det næste år.

TRYKLUFTPUMPE TIL CYKLER
Der vil i næste uge blive etableret trykluftpumpe i kælderen ved buret, så I fremover kan pumpe jeres cykler i kælderen.

Venlig hilsen

Bestyrelsen