Nyt fra bestyrelsen

RECEPTION
Lørdag 23. august kl. 14.00 i beboerlokalet Thad Jones Vej 2, 2450 København SV i anledning af færdiggørelsen af indretningen af beboerlokalet med bl.a. Tine Ratzers udsmykning. Alle er velkomne!

BØRNETEATERFORESTILLING SAMME DAG I BEBOERLOKALET KL. 16.00
Kl. 16.00 den 23. august er der i samarbejde med gårdlauget arrangeret en børneteaterforestilling i beboerlokalet for alle ejendommens børn og deres forældre. Det Fortællende Teater spiller forestillingen »I GUDER«,
Skuespiller Jesper la Cour Andersen, spiller alle forestillingens 11 roller, som fører os med stort nærvær sikkert gennem gudeverdens intriger og giver børnene og deres forældre en oplevelse ud over det sædvanlige. F Forestillingen er beregnet til børn mellem 4-8 år.
Det er en teaterfortælling af høj karat. Forestillingen fik seks stjerner af børneteateravisen og har fået fine anmeldelser og priser. Forestillingen er betalt over gårdlaugets budget og er gratis for ejendommens beboere og deres børn.

Vi mangler fortsat at få en hel del af de udsendte skemaer retur fra beboerne i begge afdelinger. De udfyldte skemaer kan sendes via mail til green@grifo.dk eller lægges i bestyrelsens postkasse i opgangen ved beboerlokalet.
DER VIL BLIVE LAGT BILLETTER VED DØREN TIL DE FORÆLDRE OG BØRN, SOM HAR TILMELDT SIG, SÅ DET ER VIGTIGT, AT SKEMAET UDFYLDES OG INDSENDES TIL OS, HVIS I IKKE ALLEREDE HAR GJORT DET!

HUSLEJEFORHØJELSEN
Vedrørende huslejeforhøjelsen, som nu er trådt i kraft, er der ikke kommet nogen henvendelse fra hverken KAB eller Københavns kommune.

EL-REGNINGERNE
Kravet er nu placeret på en mellemregningskonto hos KAB indtil kravet er blevet nærmere undersøgt. Dvs., at det ikke på nuværende tidspunkt belaster vores regnskab. Først når KAB er kommet til bunds i sagen, bliver der en ny forhandling mellem bestyrelsen og KAB.

LYS I GÅRDEN VED TRAPPE UD FOR BEBOERLOKALET
Der er kommet tilbud fra elektriker, således at der kommer lys i lampen under trappen, hvorefter vi igen vurderer behovet sammen med beboerne. Tilbuddet er oversendt til gårdlauget, som vil sætte arbejdet i gang.

EJENDOMSKONTORET – DRIFTSLEDER ROBERT SØRENSEN FRATRÆDER
Bestyrelsen har den 13. august modtaget mail fra KAB med oplysning om, at Robert Sørensen fratræder sit job pr. 30. nov. 2014, og at Robert har haft sidste arbejdsdag. Samtidig har Erik ferie og vender først tilbage til 1. september, så ejendomskontoret er indtil videre uden personale. Så snart bestyrelsen får mere information, vil I høre nærmere. Hvis den midlertidige lukning af ejendomskontoret giver problemer for jer, så kontakt bestyrelsesformand Jørgen Green, green@grifo.dk, tlf. 23 43 50 40, så vil han formidle kontakt til KAB.