Ny opvaskemaskine i beboerlokalet

NY EKSTRA OPVASKEMASKINE
Beboerlokalet har fået en ekstra opvaskemaskine, som kan vaske store mængder af opvask i løbet af væsentlig kortere tid.

Begge maskiner er sluttet til det samme blødgøringsanlæg som gør, at ingen af maskinerne skal have salt!

Den gamle opvaskemaskine ASKO Professional kræver opvasketabletter og afspændingsmiddel. Bestyrelsen kontrollerer med jævne mellemrum, at maskinen har tilstrækkelig med afspændingsmiddel, men du skal selv medbringe opvasketabletter, hvis der ikke findes nogle efterladt i køkkenet.

Den nye maskine er en industri-opvaskemaskine Gam 560. Den er forsynet med automatisk sæbe- og afspændingsindtag. Så du skal HVERKEN bruge opvaskemiddel eller afspændingsmiddel. For en sikkerheds skyld, så kig under vasken, at der fortsat er sæbe og afspændingsmiddel i de to dunke/flasker, og at slangerne er nede i væsken. Den gule slange går til sæben, og den grønne til afspændingsmidlet.

INDUSTRI-OPVASKEMASKINEN GAM 560
Du skal huske at starte maskinen i god tid. Maskinen skal varme mange liter vand op, før den er klar til brug. Vaskekarret (TNK) skal være over 50 grader og skylletanken (boiler) skal være over 80 grader. Der går ca. 30 minutter før maskinen er klar (Ready).

Maskinen har også en sparefunktion, som efter 30 minutter sænker vandets temperatur i vaskekarret (til ca. 40 grader) og skylletanken (til 60 grader).
Når der trykkes på en af knapperne på betjeningspanelet, vågner maskinen op igen og genopvarmer vandet til ca. 60 grader vaskekarret og 84-85 grader i skylletanken. Der kan gå op til 15 minutter, før maskinen igen er klar (Ready) til opvask.

HVILKEN MASKINE SKAL DU BRUGE?
Hvis tiden er vigtig, og du har store mængder af opvask, så er der ingen tvivl om, at du skal vælge industri-opvaskemaskinen, men formentlig skal du være indstillet på, at kvaliteten og tørringen ikke er så god, som »Normal-programmet« på den gamle opvaskemaskine, men som til gengæld tager 160 minutter. Et alternativ er at bruge A Sani-programmet, som varer 75 minutter. eller B-Sani, som varer 70 minutter. eller at prøve industri-opvaskemaskinen og bedømme resultatet.

VEJLEDNING TIL DEN NYE OPVASKEMASKINE
Vi har opsat en vejledning til den nye opvaskemaskine på tavlen i køkkenet. Den kan også hentes på Brugsanvisning til ny opvaskemaskine GAM 560.

SKRIV TIL BESTYRELSEN
Bestyrelsen vil gerne høre om dine erfaringer med brug af den nye opvaskemaskine, og hvis du har ændringer til vejledningen.